Malene og Runes søndagsmiddag - torsk med spidskål og trompetsvampe
7 november, 2007 af mettehel
Jeg går til fransk med en kendt kok og indehaver af en fin restaurant, Rune hedder han, og hans kæreste Malene, som også er kok. De fortæller, at når de laver mad derhjemme er det tit af rester fra restauranten. I dette tilfælde f.eks. halestykker af torsk, som er blevet skåret fra, fordi man på fine restauranter som deres kun spiser det midterste stykke af torsken. Det lyder nu som en dejlig efterårs-svamperet.
Til 2 personer
Sæson: September, oktober, november 2 stykker torsk (eller anden fast fisk)1 par håndfulde trompetsvampe
1 finthakket skalotteløg
1 fed hvidløg
½ liter trompetsvampe
½ fintstrimlet spidskål
En håndfuld hakket kørvel (eller persille, hvis du ikke kan få fat på kørvel)
Salt og peber
Olie
10 g. smør
Torsken bages i ovnen, 5-8 minutter ved 200 grader. Den skal være fast men ikke rå indeni. Så start med at tænde ovnen og sørg for, fisken kommer ind lige inden de andre ting er færdige. Drys med salt, når den er færdig.
Trompetsvampe kommes på en varm pande med lidt olie (ikke for meget olie, de skal ikke friteres). Efter et par minutter skrues ned til middel varme og spidskål, hvidløg og lidt smør tilføjes. Når kålen er blød men stadig lidt fast i konsistensen – efter ca. 5 minutter – kommes tomater og skalotteløg ved og varmes igennem. Drys til sidst med kørvel og smag til med salt og peber.
Du kan evt. vende kålblandingen med pasta, hvis du vil gøre nøjagtig ligesom Malene og Rune.
