Grønkål og Søren Gericke

”Er det et grønkål eller er det Søren Gericke?” tænker jeg, da jeg sidder på min cykel på vej hjem til Nørrebro. Det er to timer siden, jeg trykkede manden i hånden og sagde tak for mad, og der var han helt bestemt ikke grøn, på stok eller kålet at se på – bare træt….

 

Torsdag d. 6. marts var jeg og et par hundrede andre samlet i Aarstidernes spisesal på Krogerup gård i Humlebæk for at spise, høre om ørnetåger og mærke varmen i vores kinder.

Søren og Søren – hhv. Ejlersen (kok og én af grundlæggerne bag Aarstiderne)  og Gericke (kok og historiefortæller) – havde inviteret hele verden til middag med grøntsager, kød, supper, brød, mennesker, stjerner og kærlighed.

Undskyld, hvis jeg skriver sort, men overskriften på aftenen var ”Ud i Ørnetågen med Søren og Søren”, og jeg har lyst til at blive i den uforklarlige stemning, de skabte med deres snak om astronomi og bjørne! Og selvfølgelig den mad de og fem andre kokke ydmygt havde drevet frem af de mange dejlige råvarer. Hvorfor ydmygt? Jo, det var noget Gericke fortalte om i forbindelse med sine oplevelser i Grønland. Man skulle være ydmyg – uden at være duknakket – overfor bjørnens ånd, fordi den var større end mennesket, og så var der en kvinde der sang den smukkeste sang, han nogensinde havde hørt…

Ja, man skulle nok have været der for at forstå sammenhængen, og dog, måske vi der var tilstede ikke en gang var helt med på, hvad han mente, men det var også svært at koncentrere sig, fordi bag ham på væggen stod alle retterne beskrevet, og det lød forrygende!

Vores sult blev hørt og snart flød i en lind strøm fade, store og små skåle, tallerkener, gryder og pander ned gennem langbordene. Hummersuppe m. muslinger, indmadssuppe, oksehalesuppe, røget stenbider m. rogn, råmarineret rødbedesalat, grønkål m. nødder, orangemarineret kornsalat, krydderurtecreme, bagt hel selleri, hele jomfruhummer, oksehjerter, friterede ansjoser….Og meget, meget mere som jeg bare kan se for mig i glimt, og som jeg helt sikkert smagte på, men ikke aner hvad var.

Jeg ved bare, at det smagte godt, fordi alt var det hele: sprødt, friskt, knasende, blødt, cremet, magert, sødt, salt, surt, bittert, fedt, saftigt, sejt og rart.

Nøj, hvor blev vi mætte, glade og varme!

Fra 1-stjernet Michelin restaurant i Madrid til en økologisk gård i Nordsjælland der er mange kilometer, men begge steder er der kærlighed til og i maden, så måske der egentlig ikke er så langt?

 

Grønkålen/Søren Gericke røg i en salat i går og smagte drønende godt af begge.