Aaaad - helt vildt klam film som giver kvalme
12 maj, 2008 af mettehel
Henrik har sendt os link til en lille film, som følger hverdagen på en foie gras-farm i Canada. http://www.fordi-det-virker.dk/
Filmen giver virkelig stof til eftertanke. Jeg ÆLSKER foie gras. Mange mange gange har det både gjort mig glad og hjulpet med at kurere tømmermænd. Stegt, bagt og i terrin, jeg spiser (og laver) det hele. Bare ikke den på dåse - den smager af kattemad.
Men jeg har længe haft en eller anden idé om, at foie gras ikke rigtig holder. Dels er det en af disse ferske råvarer, jeg normalt agiterer imod. Den produceres ikke i vores nærmiljø, og bliver derfor fløjet herop fra Frankrig. Ikke godt for hverken miljø eller råvarens friskhed. Desuden er det jo ikke nogen hemmelighed, at produktionen ikke ligefrem foregår på en måde, som Dyrenes Beskyttelse anbefaler.
Henriks lille film slog hovedet på sømmet for mig. I velsmagens navn har jeg meget længe lukket øjnene og tænkt at jeg jo heller ikke gider være sådan en kompromisløs dyrevelfærdsfreak - så kan man jo ligeså godt blive vegetar, for fødevareproduktion er ikke for folk med sarte følelser.
Men nu er det slut med foie gras, i hvert fald i mit eget køkken. Hvad med dig?

Uha - jeg har det godt nok ogsaa svaert m Henriks film. Og her i foie grasens hoejborg er det altsaa svaert at holde sig vaek fra noget, der smager saa dejligt.
Der maa da vaere nogle producenter, der lader foie gras paa en mere dyreetisk forsvarlig maade. Nuvel der er tale om en i sygdom, hvor anden/gaasen ikke kan overleve pga den overnaturlige stoerrelse.
Men jeg mener, I mit franske supermarked kan man faa halal foie gras, saa maa man da ogsaa kunne finde en ok produktionsmetode.
Jeg hoerte paa et tidspunkt, at der ogsaa kan anvendes en metode, hvor dyrene “snydes”. Scenariet er foelgende: Et bur er delt i to med adgang til en “spiseafdeling”. Foerst bliver hold A lukket ud og faar lov til at spise, mens hold B staar og taenker: Noerj, bare det var os. Saa bliver hold A lukket ind igen og nu faar hold B lov til at guffe i sig til hold As store misundelse. Da laagen til hold B bliver lukket og aabnet igen for hold A spiser de loes igen, selvom det egentlig ikke er sultne, men fordi det bare saa saa dejligt ud …….
Her er i det mindste ikke tale om tvang…….
Men etisk forsvarligt?!
Det er en ubehagelig film … Der findes forhåbentlig også strammere regler i Frankrig end i Canada. Bl.a. skal dyrene vistnok gå udendørs i perioden før »la gavage« hvis leveren skal være appellation controlée.
Jeg har andre steder set at man fraråder at købe lever fra fx Ungarn (Europas næststørste producent af gåselever), Spanien og Kina – sikkert både af konkurrencenhensyn og af andre grunde.
EU’s dyrevelfærdskommission har for nogle år siden i en rapport om dyrevelfærdsaspekterne konkluderet, at »force feeding, as currently practised, is detrimental to the welfare of the birds«.
Bl.a. fordi de kan få knogleskader i de små bure, fordi fedtleveren giver andre sygdomme frit spil og fordi de, afhængigt af personalets uddannelse, får skader af fodringen.
Og modsat den almindelige, romantiske opfattelse forsøger gæssene og ænderne iflg. rapporten at undgå manden, der står for tvangsfodringen.
Hvorvidt behandlingen af gæs og ænder i Frankrig er mere eller mindre detrimental end den, vores egne kyllinger og svin i tusindtal udsættes for til daglig skal jeg ikke kunne udtale mig om.
Og man er – vistnok – i gang med alternativer, som bl.a. det Mette Basel nævner med »ad libitum fodring«. Men det bliver ikke helt det samme produkt. Og foie gras er (sammen med marven fra et godt marvben) en af de ting, der kan få mig helt i ekstase. Jeg er et rigtigt fedtøre …
Så det er en svær beslutning – jeg opgiver nok ikke foie grasen helt, men vil tænke mig godt om og spørge hvor den kommer fra, næste gang jeg bestiller … !
Jeg har godt hørt alt det der om ‘frilands-foie-gras’ men problemet er, at jeg ikke ved nok om det til at være i stand til at finde det.
I disse tider med tjenermangel skal man ikke nødvendigvis tro på det, ens tjener prøver at bilde en ind. Jeg mener, oprindelsessted på foie gras er muligvis et lidt for svært spørgsmål for en 19-årig eks-gymnasieelev som bare går og sparer sammen til turen rundt om jorden.
Frygtelig film - og jeg har endda kun set de første tre minutter…. Kunne ikke holde til mere. Men i virkeligheden er det ikke de metoder man anvender i fødevarebranchen, som er det mest skræmmende, men at det i mange tilfælde er godkendt af myndighederne. De ville formentlig gå ind og stoppe aflivning af ænder ved at man hamrer dem ind i en væg, men de ved jo helt sikkert godt, at man smider 45% af ællingerne ned i en pose og gasser dem.
Jeg fatter simpelthen ikke, at man fra officiel side i 2008 tillader denne mangel på respekt for dyr/råvarer. At der er folk, som hver dag kan gå på arbejde med udsigten til at tæve en syg and/ kastrere en pattegris med en sløv saks/ giftsprøjte en rød peber iført en lufttæt sikkerhedsdragt eller genne rædselsslagne okser ind i små rør, inden de får elektrisk stød er lige så ufatteligt, men grundlæggende er de jo “bare” industriens hænder, som skal tjene til dagen og vejen.
Politikere og forbrugere er dem der står med magten til at ændre vilkårene.
Banal pointe er jeg godt klar over, men det var vist hvad der kunne komme ud af min nedbrændte søndagshjerne.
Hvis I har lyst til at se flere (i dette tilfælde ukommenterede) optagelser fra fødevarebranchens produktionshaller rundt omkring i Europa, så søg på “Our daily bread” på youtube eller lej denne hollandske dokumentarfilm og bliv (formentlig) lige så målløs som mig over, hvordan man afliver grise (optagelser fra Danish Crowns slagterier), høster salat eller opdrætter laks.